Om Repair Shoppen

Vi udfører reparationer af ridser og buler i biler, campingvogne, autocampere, både, hestetrailere, motorcykler, m.m.
Vi har udvidet med stor skilte og reklame afdeling.

Vi er specialister

Vi er specialister i at genoprette strukturer i overflader på bl.a. campingvogne, så skaden ikke er til at se. Vi bruger de nyeste metoder for at sikre vores kunder det bedste resultat hver gang.

Vi har 30+ års erfaring

Hos Repair Shoppen har vi over 30 års erfaring, og det kan ses på vores resultater. Vi er meget kvalitetsbevidste og vægter punktlighed og god kundeservice meget højt. 

Vi holder til på Stevns

Vi er et lille firma som holder til på Stevns, men servicerer kunder over hele Sjælland og øerne. Vi kommer gerne til dig efter aftale, og du er altid velkommen til at komme forbi vores værksted – men ring gerne i forvejen, så du er sikker på , at vi ikke er ude på opgave. 

Vi rådgiver vores kunder

Med over 30 år i autobranchen, hvor kvalitet og service har været hverdag, mener vi der er brug for et værksted, der kan rådgive kunderne om, hvad der skal gøres og hvor de skal køre hen, hvis skaden er sket. Det gør vi altid med glæde, selv hvis vi ikke er de rette til at hjælpe dig.

Hold dig opdateret på vores Facebook side

Du skal være velkommen til at gå ind og følge vores side på Facebook. Her opdaterer vi løbende med nyheder, billeder fra vores reparationsopgaver samt rabatter og tilbud.

Baggrund og erfaring inden for camping området

Repair-shoppen.dk ejes og drives af Bo Jakobsen, hvis store passion for autolakering og biler, blev startskuddet til en levevej som selvstændig. Bo blev udlært og var 15 år hos Karl Robert Skovgaard (Skovgaards-Autolakering) i Fakse, et værksted hvor kvalitet havde meget høj prioritet. Dette er en dyd, som Bo har taget med sig, og efterlever som en af de vigtigste værdier hos Repair Shoppen.

Yderligere har Bo arbejdet som værkfører hos TR Autolakering i Hedehusene, og 5 år senere endte det med en 2-årig stilling som værkfører hos Pegeut’s malerafdeling i Ballerup, der nu går under navnet pierre.dk Autolakering A/S.

Efter mange år med spændende udfordringer gennem nævnte jobs, valgte Bo at tage springet og blive selvstændig. En beslutning han ikke har fortrudt. I dag er det primære fokus i Repair Shoppen nemlig reparation af campingvogne, som altid har været en passion for Bo. Han har camperet i hele Danmark med sin familie gennem 40 år, og kan altid give et godt råd om de bedste campingpladser.

Privat er Bo født og opvokset på Stevns og kommer aldrig væk, har er en god ambassadør for Stevns og ved meget om det dejlig område. Bo´s familie består af hans kone Connie og deres 2 dejlige drenge Mathias og Mikkel

Udover Bo tæller Repair Shoppen 6 ekstra medarbejder, i form af Flemming, som er udlært bådbyggermand med speciale i glas- og kulfiber. De to supplerer således hinanden godt og med deres respektive erfaring inden for autolakering og glas- og kulfiber reparationer, er Repair-Shoppens kunder i gode hænder.

I skilte og reklame afdelingen StevnsPrint har de Mikkel Hoffmann som daglig leder, Mikkel er udlært grafiker og med ham på holdet kan de producerer de flotteste ting, og genskabe stafferinger og logoer til div. vogne. Mikkel har ansat Winnie som medhjælper i skilte afd.

Bos kone Connie er også en god hjælp hun har 25 år erfaring inden for reklame og plast kort. Connie har en bred erfaring indenfor indkøb, ordrebehandling og projektarbejde og med meget fokus på et højt serviceniveau, sikre hun et meget højt og stabilt ordre- og produktionsflow. Til sidst har de Mathias og Mikkel Mathias hjælper Flemming i Repair-Shoppen og Mikkel har ansvar for værkstedet altid står skarpt og fint

Reparation af bil, båd, MC, campingvogn & autocamper

på hele Sjælland

Hos Repair Shoppen har vi over 30 års erfaring, og det kan ses på vores resultater. Vi er meget kvalitetsbevidste og vægter punktlighed og god kundeservice meget højt. Vi er stolte af, at have tilfredse og tilbagevendende kunder, der er glade for vores arbejde.
Fantastisk flot arbejde på vores helt nye campingvogn der havde fået en bule i døren, kan helt sikkert anbefales hvis man er så uheldig at få en bule i sin vogn.
Lars og Susanne
Greve